fredag den 25. januar 2008

Regnfuld og blæsende fredag

Hold da op for et uvejr, bedst at blive inde i varmen.

Majbritt og jeg var i teatret og ude at spise i tirsdags. Maden var god og teatret var stort set også godt. Vi havde en dejlig aften.

Så var Mona og jeg i motionscenter i aftes. Puha, der skal arbejdes, men vi havde det sjovt og er instillet på at yde en indsats.

Jeg har været ved læge i dag og fået en henvisning til en "øjenåbner".
Det er jeg spændt på. Kan jeg så tillade mig at sige at der lysere tider på vej.

tirsdag den 22. januar 2008

En dejlig tirsdag.



Jeg har aftalt med Mona, at vi skal begynde i motionscenter på torsdag. Nu skal der strammes op i ordets bogstaveligste forstand.
Jeg har dog været ude og løbe i dag, men det blev kun til 7 + 5 min.








I aften skal jeg i byen med Majbritt. Først skal vi spise på Pavarotti og bagefter skal vi i teatret og se "Spindelvæv" af/med Flemming Jensen.

I morgen får vi besøg af Jakob og Signe. Det er første gang i år.

Guldklumper


Jeg kan ikke lade være med at vise dette skønne billede af børnebørnene. Det er Signe, Jonas, Jakob og foran står Mathias

fredag den 18. januar 2008

Barnestjerner


Hvad er der blevet af Ole? Barnestjerne fra 60'erne. Han sang "Vuggevise". Det var cirka på samme tid som Lars sang "Den lyse tid" Den har jeg kunnet finde på biblioteket, men jeg kan ikke finde noget med Ole? Jeg kan også huske Heintje og Robertino.

Søren Pilmark


Nu har Danmarks radio lavet en hjemmeside, (dr.dk/bonanza) hvor man kan gå ind og se gamle klip/udsendelser fra arkivet. Det havde jeg glædet mig til, fordi jeg gerne vil se Søren Pilmark i en udsendelse fra noget der hed "Tv i teltet" eller "Lørdag i teltet" Det var tidligt i hans karriere og han sang "Jeg er en papegøje fra Amerika". Nå, men så er klippet slet ikke på siden. Øv Øv

Jeg kan selvfølgelig håbe, at det kommer når de får det hele med.

Om mig

Mit billede
En dagbog om løst og fast i hverdagen. Det gælder børn, børnebørn, dans, musik, natur, dyr og alt andet.